Foredrag

Litterær inspiration og oplysning med vid, bid og glimt i øjet.

Mikrofon
Mikrofon

Mine foredrag kombinerer min viden som litterat og professionel læser med min praksis som formidler. Jeg har en bred, generel viden om genrer, forfatterskaber og de store linjer i især de sidste 200 års litteraturhistorie, som jeg kombinerer med min formidlingstilgang, hvor læseoplevelsen er i fokus. På denne måde er mine foredrag både oplysende, og samtidig får publikum fornemmelsen af, hvilke af de omtalte bøger, der falder i deres personlige læsesmag.

Det akademiske er formidlet, så alle kan være med, og jeg gør mig umage for også at perspektivere til andre kunstformer samt den verden, vi lever i.

Jeg er uformel og humoristisk af person, hvilket mine foredrag bærer præg af, men som garvet foredragsholder er jeg også yderst bevidst om, hvilken flok, jeg står overfor.

Jeg har foredrag i ærmet om bl.a.:

  • Nye bøger fra 2024 -det store show! (er på tour første halvdel af 2025, har stadig plads i kalenderen til flere bookinger)
  • Krogen i bogen – bliv klogere på dig selv som læser 
  • Læsesnak – tips og tricks til den gode læsekredssamtale
  • Den gode forfattersamtale (for biblioteksansatte)
  • Tove Jansson for voksne
  • Form & farve: Rum, kunst & design i litteraturen
  • Det hvirvlende: Nye bøger i essaygenren
  • Naturlæsning: Nye og ældre bøger med masser af natur
  • De nye klassikere – klassikere, der først nu er oversat til dansk
  • Coming-of-middle-age bølgen

Til Bibliotekspersonale og andre kulturformidlere laver jeg også foredrag om ‘Den gode forfattersamtale’ og laver konsulentforløb under dette tema.

Jeg tilrettelægger også gerne foredrag ifht behov. Dog ved jeg ikke meget om fantasy, børnebøger og krimier, og jeg er stærkest i bøger skrevet efter 1850.

Jeg har også 10 års erfaring med litterære vandreture, hvor jeg læser relevante passager op og holder miniforedrag undervejs, mens vi bevæger os gennem landskabet. (max 30 deltagere)

Pris på forespørgsel.

Foto: Erik Vinther