Lige for tiden sker mange skønne initiativer til, hvordan børn bliver gladere for bogen. Og der er endda fokus på det i medierne. Jeg hilser dem ALLE velkommen.
Og de er alle enige om, at barnet selv skal have større medbestemmelse over, hvad det har lyst til at læse. Men: når jeg taler med skolelærere, og når jeg læser artiklerne med eksperterne, så tales der stadig overvejende om, at barnet skal finde en bog om et TEMA, det er interesseret i.
Sagen er bare den, at en læseoplevelse går langt ud over bogens tema. Et tema kan sagtens være krogen i bogen for en læser, men det er som oftest i samspil med andre appeller, ja faktisk er det rigtig ofte, at mindre konkrete appeller siger læseren langt mere. Det kan være bogens stemning, dens humor, dens tegnestil, dens sproglige stil. Det kan være de mennesketyper vi møder, hvor vi befinder os henne, og meget andet.
Vi er så heldige at være sprogligt beslægtet med nabolandet Norge, der er kommet meget længere end os i forståelsen af, hvordan vi bedst hjælper læsere (i alle aldre) med at finde en bog, de kan lide at læse.
Dygtige fagfolk har sågar lavet håndbøger om metoden Lesersørvis (som vi her i Danmark kalder Læserservice – metoden er udviklet ud fra det amerikanske Reader’s Advisory), den kan downloades i linket her
Jeg har undervist over 600 biblioteksansatte i metoden på kurset ‘Rette bog til rette læser’. Men jeg har kun været ude i skolesammenhæng een gang, Hvor skolelærerne greb metoden med stor begejstring. Jeg håber, at flere læsevejledere, læseeksperter, skolelærere, skolebibliotekarer og forældre vil bruge værktøjet her med hvilke appeller, der appellerer til den enkelte unge læser, så de rigtige spørgsmål kan blive stillet – spørgsmål som er meget andet end: “Hvad skal bogen handle om?” som spørger ind til humor (ja! hvilken?), tempo, stil, sted, tidsperiode og meget andet.
Læs mere om, hvordan man bliver klogere på sin (og andres) læsesmag i artiklen ‘Hvad er en god bog’ her.
Læs mere om selve Læserservicemetoden her
